Frigørelsens Paradoks

skrevet 1980, da jeg var 28, offentliggjort på internettet 2011

VI. Teoretiske og praktiske erfaringer fra psykisk udvikling og fra "det levende liv"

VI.A Indledende kommentar

Efter at vores selvfremstillingsgruppe opløstes, begyndte jeg at interessere mig for drømme, meditation og healing. Disse to metoder er i øjeblikket i Danmark centreret omkring to personer, hvoraf jeg har nævnt den ene: drømmeanalytikeren Jes Bertelsen.

Den anden person, den clairvoyante healer Bob Moore, har jeg endnu ikke set omtalt i 'offentlig' sammenhæng, hvilket der heller ikke er grund til, hvis man ser det ud fra synspunktet om at ville udbrede kendskabet til ham. Han er tilstrækkelig kendt blandt de interesserede og arbejder praktisk talt døgnet rundt i Danmark og p.t. i otte andre lande med individuelle behandlinger og kurser for grupper med af og til tres personer.

At jeg i dette skrift har valgt ikke at omtale Bob Moore, hans udviklingsmetoder og healing har flere grunde, som jeg kun kan antyde. En af grundene er pladsmangel, da en beskrivelse af healing ville kræve et meget stort og for mange nyt sprog med termer, som stammer fra forskellige esoteriske skoler hovedsageligt fra østen (den teosofiske og antroposofiske tradition - bla. Blavatsky, Besant, Leadbeater og Steiner - er vestlige varianter heraf).

En anden grund er, at denne udviklingsmetode for mig var en slags springbrædt væk fra den ensidige metode og ideologi i selvfremstillingsgruppen, hvor vi ikke havde noget begreb om spirituel udvikling, til Bhagwan, hvor dualismen mellem godt og ondt, spirituelt og ikke-spirituelt osv. - kort og godt: moral - for mig blev ophævet.

Jeg fornemmede på et tidspunkt, hvor jeg arbejdede med healing, nogle ganske vist små rester af en kristen moral, men dette og andre ting gjorde, at jeg både intuitivt og intellektuelt vendte mig mod Bhagwan [Rajneesh OSHO].

Jeg har fra venner hørt, at dette er ved at ændre sig, dvs. at der bliver lagt mere vægt på det emotionelle og seksuelle udtryk - netop de aspekter, som vi arbejdede mest med i selvfremstillingsgrupperne og som er så tabuiserede og fortrængte i den kristne kultur - og min kritiske opfattelse dengang (for ca. et år siden) gik mindre på det, man beskæftigede sig med, end på det, man ikke beskæftigede sig med. Det har således intet at gøre med selve indholdet og personen Bob Moore, som jeg var og stadig er dybt taknemmelig for den kærlige hjælp, som han gav mig i en meget svær psykisk periode, men de efter min mening manglende indhold.

For at give et eksempel, som minder om den hegelske 'tese, antitese og syntese':

(tese) På et tidspunkt - om dette stadig opretholdes ved jeg ikke - mente Bob Moore og nogle af hans elever, at seksualitet uden for et evt. parforhold var 'dårligt' eller sagt på en anden måde: 'Hold dig seksuelt til et forhold ad gangen'.

(antitese) I AAO og selvfremstillingsgrupperne gik vi til den modsatte extrem: ingen parforhold og fri seksualitet og det var lige så ideologisk og moralsk, blot med modsat fortegn.

(syntese) Af det, som jeg indtil nu har læst og hørt fra Bhagwan, siger han: 'Begge veje er extreme, gå middelvejen, dvs. find ud af det selv. Find din egen sandhed, der findes ingen anden sandhed end din sandhed. En lånt sandhed er en løgn og er ofte værre end en sand løgn!' (Dette citat er ikke korrekt, men konstrueret, derfor kan det dog godt være sandt!).

A. Watts ville sikkert have sagt (i samme stil som i 'Psykoterapi og samfund'): 'Problemet er, at det overhovedet gøres til et problem. Hold op med at stille spørgsmålet og problemet forsvinder !' Eller sagt med andre ord: 'Livet er ikke et problem, som skal løses, men et mysterium, som skal leves' (Bhagwan). Hokus, Pokus, gåsen er ude !!

næste side