Frigørelsens Paradoks

skrevet 1980, da jeg var 28, offentliggjort på internettet 2011

IV. DRØMME

Et menneske med en gennemsnitslevealder på 65 år drømmer ca. 10 år af sit liv, så alene på denne baggrund er det forbavsende lidt opmærksomhed, de fleste mennesker skænker deres drømme - forudsat at drømme har en mening eller værdi. De fleste kan ikke huske deres drømme, og så kan de jo heller ikke beskæftige sig med dem.

Mange kan imidlertid huske nogle drømme, men der findes mennesker, som fortrænger så meget, at de ikke mindes at have drømt nogensinde og tenderer derfor til at benægte drømmes eksistens. Og disse er endda ikke så få.

De fleste mennesker anser drømme for drømme og mener dermed, at de er illusioner uden nogen værdi eller forbindelse til realiteten. Dette er både sandt og falsk, afhængig af det bevidsthedsniveau, man betragter sagen fra. Set fra en oplyst bevidsthed (jeg refererer her til Bhagwans udtalelser om drømme), som har indset at sindet er en illusion, er drømme en illusion i og med, at de er et produkt af ønsker. Men set fra det bevidsthedsniveau, hvor sindet ikke er under kontrol, har drømme en værdi og forbindelse til drømmerens indre og ydre virkelighed.

I det boom som vesten har oplevet de sidste år mht. psykisk udvikling, har interessen for drømme også været indeholdt. Mange af de nyere skoler inden for psykoterapi beskæftiger sig også med drømme, fx gestaltterapien. Således har C. G. Jung, som viede hele sit forfatterskab til studiet af drømme, oplevet en 'genfødsel', hvad angår interessen for hans værker.

Her i Danmark har drømmeanalytikeren Jes Bertelsen gennem bl.a. fremragende kurser og bøger bidraget til den forøgede interesse for at arbejde med drømme som metode til psykisk udvikling. I dette afsnit om drømme støtter jeg mig hovedsageligt til hans teoretiske opfattelse. Jeg vil ikke komme ind på de forskellige drømmetydningsteorier, men snarere betragte arbejdet med drømme som en metode til psykisk udvikling.

I 1953 lykkedes det amerikanske forskere i et laboratorie-eksperiment at (be-)vise, at under søvnen drømmer alle mennesker regelmæssigt. Ved at overvåge sovende personer gjorde forskerne den iagttagelse, at mens personerne drømte, bevægede øjenlågene sig hurtigt, hvilket senere er blevet kendt under navnet REM (rapid eye-movements).

Under søvnen befinder vi os skiftevis i to forskellige bevidsthedstilstande: dyb søvn uden drømmeaktivitet og drømmetilstanden med drømmeaktivitet. Forskerne i det omtalte amerikanske eksperiment fandt yderligere ud af, at drømmetilstanden indtræder hver 90. min. under søvnen. Drømmene har forskellig varighed. Den sidste drøm er den længste drøm og er den, som de fleste husker efter at de er vågnet.

Så kan man spørge: Hvad er det, vi drømmer, og hvad afhænger det af? Drømmene indeholder mange forskellige elementer, men i første omgang er den vigtigste kendsgerning, at drømmene i forhold til det bevidste jeg har kompensatorisk karakter. Drømmene foretager 'bag vores bevidsthed' et arbejde, som vi får gratis. Ved at studere forholdet mellem det bevidste jeg og drømmene kan man komme til den konklusion - hvilket Jung gjorde - at vi i vores totale psykiske system har en instans, som er fuldkommen - Bhagwan siger ofte, at vi fødes fuldkomne, oplyste eller som Buddhaer, men at vi har glemt det.

Empirisk viser det sig nemlig, at hvad vi ikke nåede i den vågne bevidsthedstilstand, 'indhenter' drømmene om natten. Hvis jeg var i en situation, hvor jeg undertrykte en følelse, sørger det ubevidste - eller rettere sagt: omtalte fuldkomne instans - for, at jeg i drømmen enten udtrykker denne følelse eller bliver gjort opmærksom på undertrykkelsen af den.

Lidt mere uigennemskuelige eksempler er den mønstermæssige neurotiske adfærd, hvor personen via sit ubevidste tiltrækkes af mennesker eller situationer, som permanent frustrerer ham uden at han forstår det eller lærer af det.

For nu at undgå de groveste af tvangsneuroserne - som fx personen, der absolut må vaske hænder 30 gange om dagen – kan vi se på et fænomen, som de fleste af os kender. Personen tiltrækkes eller forelsker sig i en person af det modsatte køn, som ligner den modsatkønnede forældrepart til forveksling. Pointen er, at jeget ikke kan se dette, men det ubevidste kan. Personen går gang på gang i 'fælden' og frustreres lige meget hver gang. Den elskede person opfyldte ikke forventningerne, hvilket i nogle tilfælde fører til, at personen opgiver den tidligere elskede og begynder at lede efter en ny.

I en sådan periode med et sig selv reproducerende neurotisk adfærdsmønster vil Selvet (Jungs betegnelse for den altvidende omnipotente bevidsthed eller summen af det ubevidste og det bevidste) via drømmene konstant forsøge at gøre det bevidste jeg opmærksom på det umulige i jegets forsøg på at finde et ubevidst indhold i en anden person. Og drømmene vil fortsætte dette arbejde, indtil det bevidste jeg har integreret det ubevidste indhold i bevidstheden. Et af kriterierne for dette er ikke alene en intellektuel forståelse og viden, men en accepterende emotionel forståelse, som fjerner dualiteten mellem det ubevidste og det bevidste.

Den næste ting, som man i det praktiske arbejde med sine drømme må være bevidst og opmærksom over for, er den 'dagsrest', som man kan finde spor af i drømmene. Den kan være symbolsk eller ej, men den viser tidsmæssigt tilbage til en situation, hvor drømmeren ikke var fuldkommen.

Lad os antage - hvilket er meget realistisk - at jeg i en samtale med en kvinde, som er pædagog, taler om psykologi, politik og børnenes seksualitet, mens jeg samtidig føler mig seksuelt tiltrukket af kvinden, men det udtrykker jeg ikke. Om natten drømmer jeg så, at jeg har samleje med en kvinde på en græsplæne, mens en masse børn leger rundt om os.

Nu er dette meget forenklet – men ikke urealistisk - men det er klart, at drømmen vil gøre mig opmærksom på den seksuelle følelse, som jeg ikke udtrykte over for pædagogen midt i den ellers meget interessante samtale! Lignende drømme er ofte mere indviklede og kræver et associationsarbejde fra drømmerens side.

Men ikke alene på det psykiske plan giver drømmene information om mangler. En drøm om abrikoser kan fx - men ikke nødvendigvis - betyde, at drømmeren mangler kobber. Alle symboler er individuelle, hvilket afhænger af den psykiske energi (libido), som drømmeren har lagt eller projiceret i en bestemt form. Mandler indeholder fx mange livsvigtige stoffer (bl.a. visse B-vitaminer og aminosyrer), og da jeg vurderer mandler meget højt ernæringsmæssigt, drømmer jeg som regel om marcipanbrød, når jeg mangler et stof, som er indeholdt i mandlen. Efter at jeg er begyndt at spise mandler (og marcipanbrød - hm.) regelmæssigt, drømmer jeg ikke længere om marcipanbrød.

Ikke det, at vi drømmer, men drømmens indhold er et bevis på, at vores totale person bliver styret indefra, om vi vil det eller ej. Det ubehagelige i at indse dette er, at det er en skændsel for det bevidste jeg, som vi identificerer os med. Der er noget, som er større og mægtigere end vores bevidsthed og om vi kalder det Selvet, Gud eller Tao er ligemeget.

Fra det ubevidstes side foregår der en permanent monolog til det bevidste jeg. Betragtet fra et højere synspunkt er dette en overordentlig stor gave til jeget, som den rationelle kultur har formået at destruere hos de fleste mennesker. En materialistisk rationel kultur er forståeligt nok ikke interesseret i det irrationelle, som fremtræder tilsyneladende nyttesløst.

Betragtet fra det jeg, som anser sig selv at være det mægtigste, er drømmene lige som andre af det ubevidstes indhold ubehagelige faktorer, som helst skal undgås eller fortrænges. Således fortrænger de fleste mennesker da også deres drømme.

I de fleste mig bekendte vestlige erkendelsesteoretiske retninger ligestilles det erkendende subjekt med det freudske bevidste jeg. Såfremt dette er rigtigt og antagelsen om, at under søvnen og drømmene sover det bevidste jeg, også er rigtig, så er det naturligt at stille spørgsmålet: Hvem er det erkendende under drømmene?, thi der må være en erkendende instans, siden det er muligt at huske drømme, og denne erkendende instans kan ikke være det bevidste jeg, hvis den anden antagelse er rigtig.

Et vidnesbyrd men intet bevis på, at det bevidste jeg 'sover' under drømmen, er den kendsgerning, at vi under selve drømmen antager drømmen for virkelig. De fleste kender sikkert den lettelse, det er at vågne til jegets bevidsthedstilstand efter en ubehagelig drøm konstaterende, at det 'kun var en drøm'. Men under drømmen er vi ikke i tvivl om, at det er virkelighed (bortset fra de såkaldte lucide drømme, hvor man er bevidst om, at man drømmer). Når vi siger, at vi sover, mener vi egentlig, at vores bevidste jeg sover.

Den første gang, jeg i bøger eller andetsteds mødte en tilfredsstillende forklaring på dette spørgsmål om den erkendende instans, som ikke kan være det bevidste jeg, var hos Bhagwan, som kalder den erkendende og opmærksomme instans for 'vidnet' for at adskille det fra begreber som jeget, bevidstheden, subjektet osv. Af og til bruger han dog ordet 'bevidsthed' for det samme, men altså ikke i betyd-ningen 'akkumuleret viden', som Bhagwan kalder egoet.

I det følgende vil jeg bestræbe mig på at benytte ordene 'vidne', 'bevidsthed' og 'opmærksomhed' synonymt til forskel fra 'viden', 'jeget', 'egoet', 'sindet' osv. I det følgende citat af Ouspensky (elev af den oplyste Mester Gurdjieff) benytter han 'opmærksomhed' og 'bevidsthed' synonymt:

. . . kendsgerning, som savnes i samtlige psykologiske skoler (citatet er fra 1945, min anm.). Det er den kendsger-ning, at bevidstheden i mennesket, hvad der end menes med det, ustandselig skifter. Til tider er den der, og til tider er den der ikke. De højeste bevidsthedsøjeblikke skaber erindring. De andre øjeblikke husker et menneske ganske simpelt ikke. Dette mere end noget andet skaber illusionen i mennesket om ubrudt bevidsthed eller ubrudt opmærksomhed.

(Ouspensky, P. D.: Psykologien om menneskets mulige udvikling, p. 19)

Ouspensky taler her om den vågne bevidsthedstilstand, men den gælder for så vidt også for den sovende bevidsthedstilstand, thi under søvnen er vi også mere eller mindre opmærksomme. Gennem bestemte meditationer kan man optræne sig til at være mere opmærksom under drømmene, hvilket betyder – som i citatet - bedre erindring om drømmene.

Som før sagt forsøger det ubevidste at fortælle de, bevidste jeg noget gennem drømmene, men den eneste, som virkelig kan forstå drømmens betydning eller mening, er drømmeren selv. Såkaldte drømmeanalytikere er - eller burde i bedste fald være mennesker, der på grundlag af deres eget arbejde med drømme hjælper drømmeren til dennes egen forståelse af sine drømme og ikke til drømmen analytikerens eventuelle forståelse af drømmene.

I en analytisk situation kan det forekomme, at analytikeren tydeligt kan forstå drømmens betydning (uden dog at sige dette), mens drømmeren giver til kende, at han eller hun har den stik modsatte opfattelse - for nu at vælge det extreme tilfælde. I en sådan situation er det op til analyti-kerens intuition og moral at vælge, hvorledes han leder drømmeren på vej til sin erkendelse. Muligheden for at analytikeren tager fejl er til stede, selv om det ofte kan være så åbenlyst, at det er vanskelig at tro på dette.

Så vidt jeg ved benyttede Jung sig af det ikke-styrende taoistiske princip 'no interference', som i et tilfælde betød, at Jung tålmodigt ventede i hele fem år, inden drømmeren selv forstod pointen!

Man kan arbejde med sine drømme alene eller sammen med andre. I denne sammenhæng er det ikke så væsentligt at beskrive fordele og ulemper ved disse to metoder.

Drømmesymboler er principielt individuelle, fordi ethvert menneske indlærer hvert symbol på sin unikke måde. De talrige bøger eller leksika med drømmesymboler og deres universelle forklaringer er for det meste fup. Som i den tyske grammatik kan man godt opstille nogle regler, men der er altid undtagelser. At associere frit til et symbol kan lede til forståelsen af symbolet og derved afdække drømmesymbolets sammenhæng med totaliteten og dets mening for drømmeren.

I praksis kan man ofte - ved opmærksomhed - fange sig selv i at 'prøve at snyde', hvilket leder til en egentlig manglende forståelse. Men Selvet eller drømmene kan man ikke snyde, thi har man ikke forstået drømmen, kommer den igen og denne gang måske med stærkere intensitet. Arbejdet med sine drømme er i høj grad træning i at være ærlig over for sig (sit?) selv. Dette lærer man, for ligesom fotografier lyver drømme ikke, og dette er måske det væsentlige og mest positive aspekt ved drømme, når man ønsker kendskab til sig selv. De informationer, som drømmene giver, er i meget ringe grad påvirket af jeget.

Mange lever afskåret fra deres ubevidste og deres drømme, hvilket er som at leve et dobbelt liv. Om dagen leves et liv og om natten leves et helt andet. Det ubevidstes information og energi udnyttes på denne måde ikke. Videnskaben regner i dag med, at mennesket kun udnytter ca. 10% af dets potentielle energi. Noget af energien bliver brugt til at holde en anden energi i det ubevidste, hvilket udtrykker sig i karakterpanseret eller muskelpanseret, som den moderne psykologi kalder 'karakter' eller 'personlighed'.

Det kritiseres ofte at tale om det ubevidste, som om det havde sin egen relative autonomi, men et fænomen taler i hvert fald for, at det ubevidste har en sådan relativ autonomi. Drømmene behandler (uden hensyn til det bevidste jegs liv) bestemte psykiske emner (fx moderbinding eller angst) i sekvenser af ni måneder - perioden for et menneskeligt svangerskab.

I begyndelsen af et sådant svangerskab drømmes en såkaldt undfangelsesdrøm og i de efterfølgende ni måneder behandler drømmene dette bestemte emne efter ganske bestemte strukturer og regler, og til sidst efter de ni måneder drømmes en genfødselsdrøm (se nærmere Jes Bertelsens fremragende og anbefalelsesværdige bog: Individuation).

For at få øje på dette fænomen må man arbejde med drømmene over en længere periode, hvilket yderligere giver en større indsigt og forståelse, fordi drømmene ofte kompletterer hinanden i deres informationer. Disse informationer fra drømmene eller de aspekter af Selvet, som endnu ikke er integreret i det bevidste jeg, arbejder ikke alene i drømmene i det sovende jegs bevidsthedstilstand, men også i den vågne bevidsthedstilstand. I vores dagligdagsbevidsthed er vi (vore jeg'er) ikke opmærksomme over for det ubevidste, men foretager paradoksalt nok en slags fortrængning 'opad' eller 'udad' i den fysiske materie, som omgiver os.

Psykologien benytter ordet 'fortrængning', når et psykisk indhold 'trykkes ned' i det ubevidste og bruger ordet 'projektion', når det samme indhold kastes ud i den fysiske materie. I begge tilfælde drejer det sig om en lav eller ingen grad af opmærksomhed eller bevidsthed fra jegets side. At projicere er egentlig at sove.

Den føromtalte instans, som søger at lede jeget mod fuldkommenhed, benytter sig af projektionen som redskab til at kompensere jegets ufuldkommenhed i den vågne bevidsthedstilstand. Det polaritetstænkende jeg udsondrer personens ubevidste indhold i den fysiske materie, som er adskilt fra personens fysiske krop. I kraft af denne projektive udsondring adskiller jeget sig fra ikke-jeget og definerer sin såkaldte 'identitet'. som opleves som tilsyneladende starbil og dermed afsondret fra andre jeger.

A definerer sig således fx i forhold til B ved at udtale, at B er dum eller umoralsk, hvorved han egentlig siger, at han selv ikke er dum eller umoralsk. A falder i kraft af projektionen i søvn eller over i B, da han ikke ser, at en del af B fungerer som spejl for A's ubevidste.

Den projicerende spilder sin energi ved at kaste den på materien, hvor den ellers kunne have stået til rådighed for selverkendelse. Og på samme måde spildes energien, hvis man ikke lytter til drømmene. Såvel den ydre virkelighed som den indre (fx i form af drømme) kan fungere som spejl for selverkendelse, hvilket ville gøre personens kommunika-tion med andre personer mere tilfredsstillende.

I et bevidst arbejde med sine drømme erfarer man ofte i starten, at man slet ikke har kontrol over eller indsigt i sit emotionelle liv i den grad, som man troede eller gerne ville have. En teoretisk og intellektuel forståelse af sit psykiske liv hjælper kort sagt intet i forhold til den emotionelle forståelse. Drømmene er et kriterium på, hvornår man har integreret et tidligere ubevidst indhold i jegets bevidst-hed ved at standse med at producere drømme om dette indhold, fx en moderbinding.

Arbejder man i sin bevidste psykiske udvikling med en metode foruden drømme, kan man benytte informationerne fra drømmene som en god vejviser. Det viser sig nemlig, at drømmene afspejler hele personens energisystem, hvilket vil sige, at de beskriver en energibevægelse. De udtaler potentielt noget om, hvilken vej man bevæger sig i sin psykiske udvikling. Drømmer man, at man opfordres af det ubevidste dl at bevæge sig i en bestemt retning (fx et bestemt ikke-integreret indhold, ophøre med sit nuværende job eller ophøre et venskab), er det mest intelligent at følge drømmen.

Nu kan det måske af min fremstilling lyde som om jeg mener, at drømmene giver rene 'objektive' udtalelser såsom: 'Du skal gøre A', inten dette er ikke tilfældet. Når jeg skriver, at man drømmer noget med et bestemt indhold, mener jeg drømmerens egen intuitive emotionelle forståelse af drømmens budskab, hvilket altso er noget andet end selve drømmen, som ofte foregår i symboler.

Jeg siger ikke, at man skal følge drømmens budskab, men at min egen erfaring er, at man gør bedst i det. Enhver har sin egen frie vilje og kan træffe et valg, ligesom man må det i enhver anden valgsituation.

Selv om det for mange sikkert lyder ubehageligt - sådan oplevede jeg det i starten - så ved Selvet mere end det bevidste jeg. Dette moment eller kendsgerning (som man for min skyld gerne kan kalde religiøst) er nok den væsentligste skræmmende grund for jeget til ikke at ville beskæftige sig med drømmene. Vi identificerer os med vores jeg, ikke med vores samlede bevidste og ubevidste psykiske indhold. Vores identifikationsproces er måske i højere grad bestemt af udsondringen af ubevidste (ønskede eller uønskede) indhold således, at vi oplever vor identitet mere som det modsatte af det, som vi ikke er, end det, som vi er.

Den historisk sociologiske forklaring på overvurderingen af det rationelle jeg i forhold til Selvet er vel at søge i de vestlige samfunds succes med betvingelsen og beherskelsen af den ydre natur. Ved hjælp af rationel teknik og videnskab - som af kapitalens ideologer ofte er blevet fremført ideologisk ophøjet og ikke-kritiserbar, jf. Habermas - og deraf forøgede produktivkræfter støttet godt af en dualistisk moraliserende kristen ideologi og livssyn opnåede jeget en tilsyneladende suverænitet i forhold til dets erklærede fjender: den indre og den ydre natur.

Den borgerlige 'ratio' og dertil hørende ideologi fejrede store triumfer de sidste par hundrede år i jegets illusoriske stræben efter lykken (som i mellemtiden var blevet forvrænget til magt) i den fysiske materie, selv om det kostede nedslidte kroppe og forkrøblede sjæle undervejs. Og hvad angår betvingelsen af den indre natur, det ubevidste, hjalp en rigid livsfordømmende kristen moral jeget til at holde den skræmmende djævel, den seksuelle lyst og det ubevidste 'kaos' i skak, så jeget kunne blive 'herre i sit eget hus' - sammenhængen mellem den reaktionære borgerlige politik og den kristne moral kunne studeres særdeles godt i den netop afsluttede succesrige valgkampagne for USA's kommende præsident Ronald Reagan.

Jegets suverænitet - og dermed også kristendommens - er begyndt at blive tvivlsom i og med, at dets officielt fra barndommen indprægede tilladte spillerum indskrænkes. Det af jeget selv skabte samfund på den ene side og det af jeget selv udsondrede fortrængte ubevidste på den anden side stiller jeget i et uløseligt dilemma (det er bevidst, at jeg taler om 'jeget' og ikke om mennesket, da dette dilemma ikke eksisterer - som vi senere skal se - for den, som har transcenderet jegets bevidsthedsniveau). Jeget kan ikke samtidigt opfylde både samfundets og det ubevidstes ønsker og krav, hvilket i de fleste vestlige samfund i dag udtrykker sig i jegets fysiske og/eller psykiske sammenbrud i form af fysiske sygdomme, forøget brug af alkohol, tobak, kaffe, TV, forøget vold, kedsomhed osv.

Det er bl.a. pga. disse forhold, at flere og flere begynder at interessere sig for eller måske bliver tvunget til at beskæftige sig med deres eget ubevidste incl. drømme, da dette er den eneste metode til at forsøge at slippe ud af jegets dilemma. Men lad os nu vende tilbage til drømmene.

Drømmens vise natur - i modsætning til det allerhøjst kloge vidende jeg - kan 'bryde igennem' på drømmeplanet i ren form, hvilket i drømmen viser sig ved, at visdommen udtrykker sig igennem en repræsentant. Jeg kalder det 'bryde igennem', fordi visdommens bevidsthedsniveau befinder sig et godt stykke fra vort normale daglige bevidst-hedsniveau og fordi det sjældent sker. Visdommen kan optræde i symbolsk form, men oftest dog i form af en stemme eller person med meget høj bevidsthed, evt. en oplyst person. Mange drømmer således om den indiske oplyste Mester Bhagwan, også uden på forhånd at have kendskab til ham. Jeg vil i denne sammenhæng ikke gå ind på en videnskabelig diskussion af dette fænomen, men det er for mig blot endnu et bevis på, at ikke-fysiske energiformer kan bevæge sig over store afstande.

Da visdomsdrømme ikke er hyppigt forekommende, skal man være glad, hvis man har et par stykker om året. Grunden til de sjældent forekommende visdomsdrømme er den store niveauforskel mellem den daglige bevidsthed og visdommen. Man kan benytte visse meditationer til at forøge muligheden for visdomsdrømmenes forekomst, og ligesom med de andre omtalte vejvisende drømme, bør man også følge visdomsdrømme, såfremt de på en eller anden måde viser vej.

Jeg havde selv for ca. et halvt år siden i løbet af to efterfølgende nætter to visdomsdrømme, som var sammenhængeende og som udtalte noget basalt om min psykiske udvikling på det tidspunkt. Begge drømme var meget emotionelt intense og domineret af energifænomener, dvs. at jeg oplevede den sædvanlige tredimensionale virkelighed uden dimensioner som et energifelt, mig selv inclusive. En kvindestemme fortalte mig noget i løbet af de to drømme, samtidig med at visse energibevægelser foregik i selve drømmens energiffelt, og disse fænomener og hendes tale var kun forståelige for mig, fordi jeg var fortrolig med visse symboler, kroppens energicentre og deres funktion og betydning.

Stemmen og energibevægelserne fortalte mig, hvordan min energi kunne eller ville bevæge sig i min krop for at jeg kunne arbejde med den angst, som i længere tid havde plaget mig psykisk og fysisk i form af et mavesår. Desuden blev der beskrevet noget om min psykiske spirituelle udvikling, som jeg måtte søge hjælp for at forstå.

Ca. to måneder efter disse drømme bevægede disse energier sig (og mig), som det var blevet beskrevet i drømmene, uden at jeg benyttede nogen form for teknik eller metode til at forcere denne udvikling. I løbet af 14 dage, som jeg endnu erindrer tydeligt, kunne jeg ikke gøre andet end at overgive mig til smerten og angsten, dvs. lade den energi og de emotioner komme til udtryk, som var dybt fortrængt og som i sidste instans var årsagen til mine spændinger i maven og dermed mavesåret - set fra jegets sædvanlige holdning til 'ubehagelige' følelser kan man godt betegne det at 'over-give sig' for en teknik, thi jeget gør som regel det modsatte, så længe det ikke medfører vanskeligheder i det samlede psykiske system.

Mine smerter blev på et tidspunkt så uudholdelige, at jeg hellere ville dø, og da (mit) jeg havde indrømmet og valgt det, forsvandt jeg i løbet af et øjeblik i et mærkeligt tomrum, hvor mit jeg ikke længere var til stede. Og et øjeblik før dette skete eller måske samtidig løsrev en næsten fysisk energimængde sig fra mit solar-plexus og bevægede sig med eksplosiv hastighed gennem min overkrop og ud af min mund i form af en lyd, som de fleste sikkert ville kalde et dødsskrig.

I et kort øjeblik havde jeg oplevet mit jegs død eller det hinsides, og derefter mærkede jeg intet til smerter eller mavesår. Denne beskrivelse virker på nogle måske som drastisk eller voldsom, men det forløb faktisk som beskrevet.

I min periode med mavesår forsøgte jeg mig også med den moderne lægevidenskabs midler (syreneutraliserende stoffer og et af de sidste nye stoffer 'Tagamet'), som alle kun var symptom- og ikke årsagsbehandlende, som det er tilfældet med næsten alle moderne tabletter og piller. For slet ikke at tale om operation, som er endnu mere latterligt og menneskefjendsk, som om mennesket ikke er mere end et fysisk legeme. Årsagen til at den moderne medicin ikke kan vilde sig ud af dens rigide naturvidenskabelige filosofi og dermed ideologi er ikke kun de kapitalinteresser, som er bundet i de fysiske præparater, men i dette tilfælde, hvor det drejer sig om psykosomatiske sygdomme, også lægernes egen manglende kendskab eller viden om deres egen angst eller ubevidste psykologi.

Lægevidenskabens begrænsning til den empiriske naturvidenskab er en af grundene til at den ikke kan finde ud af, hvordan akupunktur virker. Det virker nemlig på det ikke-fysiske helbredende eller æteriske legeme, som omgiver det fysiske legeme med ca. 3 - 5 cm's bredde.

Heldigvis havde jeg viden om mavesårs psykiske årsag - hvilket jeg også erfarede dagligt i sammenhængen mellem stigningen i angst og stigningen i smerter - og samtidig var jeg stædig nok til at 'gå i bund' i mine smerter. Yderligere havde mine visdomsdrømme været mig en stor hjælp, således at jeg ikke var så bange for at gennemføre det, som jeg måske ville have været uden den information, som jeg fik fra drømmene.

Jeg kunne skrive meget om arbejdet med drømme, men det er med vilje, at jeg specielt nævner visdomsdrømme og mit eget eksempel med dem, da dette er noget af det mest betydningsfulde inden for arbejdet med drømme.

Der findes også bestemte meditationsteknikker til at fremme forekomsten af visdomsdrømme, som jeg dog ikke skal gå ind på her. Med god ret kunne man stille tvivl og skepsis ved disse visdomsrepræsentanter og stemmer, men jeg må bede læseren om lidt tålmodighed, da jeg vende tilbage til denne erkendelsesteoretiske diskussion.

Til sidst under beskrivelsen af drømme vil jeg gøre opmærksom på et fænomen, som peger fremad i dette skrift, nemlig omtalen af Bhagwan Shree Rajneesh. Mens vi drømmer, oplever vi drømmens virkelighed som lige så virkelig som vores overenskomstmæssige ydre virkelighed. Først når vi vågner, bliver vi klar over (opmærksomme på), at det 'kun var en drøm'. Men lad os nu forestille os følgende (eksemplet er fra Bhagwan):

Du vågner op om morgenen og fortæller en drøm til den person, som du har sovet sammen med, og denne person fortæller nøjagtig den samme drøm, fx at I var sammen på det lokale værtshus. Hvordan afgør man nu, om det var drøm eller virkelighed? Måske var l virkelig på værtshus i nattens løb? Og et øjeblik efter kommer en tredie person ind i jeres soveværelse og spørger, hvor I var henne i nat, for da vedkommende var der kl. tre, var I ikke i jeres senge. Nu begynder sagen at blive interessant eller mystisk, om man vil. Nu kan du selvfølgelig gå ned på værtshuset og spørge, om du var der i nat, dvs. du kan efterkontrollere drømmens virkelighed med den sædvanlige virkelighed. Bortset fra det evt. pinlige i dette er pointen dog en anden, nemlig at vore kriterier for, hvad der er virkeligt og hvad, der ikke er virkeligt, beror på en overenskomst mellem mennesker. Hvis en eller flere (få) oplever noget, som flertallet af en gruppe ikke oplever, så stempler flertallet de fås oplevelser som uvirkelige. Denne problematik er kendt fra fx psykiatri- eller sindssygedebatten. Men hvis de få bliver flere - som fx da flere tusinde mennesker i Spanien sagde, at de alle på samme tid havde set en UFO - så begynder det at blive vanskeligt.

I denne sammenhæng vil jeg ikke gå direkte ind i denne debat om sindssygdom, men kun berøre den indirekte, selv om den er interessant. Jeg vil derimod henvise til Bhagwan, som flere gange har talt om to forskellige former for sindssygdom: en med spirituelt indhold, hvor bevidstheden udvides 'opad' til det overbevidste, og en, hvor bevidstheden udvides 'nedad' til det ubevidste eller kollektivt ubevidste. Men begge transcenderer det rationelle sind - se Rajneesh: The Secret, p. 691-699.

Dette er et problem, som jeg skal vende tilbage til, men der er endnu et i forbindelse med drømme. Under drømmen er vi som sagt ikke opmærksom på, at det er en drøm (bortset fra lucide drømme). Dette finder vi først ud af, når vi befinder os i en anden bevidsthedstilstand. Vi finder ud ad, at vi sov. Hvis vi nu overfører denne tankegang til den vågne bevidsthedstilstand, så kunne det jo teoretisk tænkes, at vi også i denne vågne bevidsthedstilstand 'sov' i forhold til en tredie bevidsthedstilstand - vi kunne kalde den højere -, men dette kunne vi ikke indse, fordi vi endnu ikke havde erfaring om denne højere bevidsthedstilstand. Denne pointe er netop den, som alle oplyste personer ned gennem tiderne har sagt: 'Vågn op, du sover!', og den finder vi også hos fx Bhagwan, som jeg altså beskriver senere.

Bhagwan udtaler sig også om drømme og på forskellige måder, i forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer, men det vil føre alt for vidt her at komme ind på det. Hvad angår forskellige niveauer kan jeg henvise til fx 'De syv legemers drømmemysterier' i den danske antologi 'HU-meditation og kosmisk orgasme'.

Mine erfaringer med at arbejde med drømme foruden de allerede beskrevne vil jeg beskrive i sammenhæng med mine erfaringer fra meditation, da jeg arbejdede samtidigt med disse to metoder, hvilket gør det umuligt at adskille de to metoders respektive resultater.

Derfor vil jeg i næste afsnit beskæftige mig med meditation som metode til psykisk udvikling og først derefter sammenholde mine erfaringer med disse to metoder.

næste side