Frigørelsens Paradoks

skrevet 1980, da jeg var 28, offentliggjort på internettet 2011

Indledning til indholdet

Lad være med at samle viden fra Mesteren. Snup nogle tips fra Mesteren og gå ind i oplevelser. Jeg taler om meditation. Du kan samle alt, hvad jeg siger om meditation, du kan ophobe det. Du kan blive en lærd person om meditation, set fra forskellige synsvinkler. Du kan sætte det altsammen sammen. Du kan tage en eksamen fra ethvert universitet, men du bliver ikke viis af det, undtagen hvis du mediterer.
Bhagwan Shree Rajneesh

Dette er mit tredie forsøg på at færdiggøre en afhandling. Min første afhandling, som skulle omhandle begrebet sport under kapitalismen og som skulle være en traditionel teoretisk afhandling, blev afbrudt af min egen personlige udvikling. Som jeg senere skal komme tilbage til, opgav jeg på dette tidspunkt mine teoretiske studier til fordel for studiet af mig selv og et praktisk forsøg på at leve sammen med andre mennesker på en alternativ måde.

Efter ca. to års samliv i omtalte forsøg genoptog jeg studierne og forsøgte mig endnu en gang med en afhandling om dette forsøg på en alternativ livsform, men dette blev ligeledes afbrudt af min psykiske udvikling, idet en fra min barndom stammende angst, som jeg ikke havde gennemlevet, udtrykte sig fysisk som et mavesår. Dette var så pinefuldt og energikrævende, at det var umuligt for mig at fortsætte studierne. Nu har jeg imidlertid gennemlevet denne angst og mavesåret er forsvundet.

Jeg har inden for de sidste ca. 10 år bevæget mig mellem to yderpunkter: teoretisk erkendelse (videnskab) og praktisk erkendelse af min egen indre verden (meditation). Jeg har i denne periode konstant været søgende efter en større erkendelse af virkeligheden, hvilket tilsyneladende er noget naturligt for mennesket. Det har derfor været naturligt og ligefremt at tage udgangspunkt i min egen personlige eller psykiske udvikling i foreliggende arbejde. Mit eget liv de sidste 10 år og specielt de sidste syv vil jeg i det følgende forsøge at beskrive ud fra flere forskellige synsvinkler.

Nu kan man jo ud fra en traditionel videnskabelig betragtning mene, at en personlig udvikling også måtte være objekt for en analyse og måtte kunne studeres objektivt på lige fod med den samfundsmæssige virkelighed. Dette er efter min mening både rigtigt og forkert, hvilket jeg vil komme ind på i løbet af arbejdet. At ethvert menneske i sit liv gennemgår en åndelig eller spirituel udvikling er for mange af mine sociologiske bekendtskaber en fremmedhed, men er ikke desto mindre efter min mening nok så vigtigt at tage med i betragtning, når man vil forsøge sig med videnskab om mennesket og om mennesker og samfund.

I løbet af en sådan udvikling sker der en udvikling af bevidstheden hos det enkelte menneske, som ikke så sjældent kan ændre et menneskes liv radikalt. Dette er min egen erfaring, og efterhånden som såvel indre psykiske som ydre samfundsmæssige modsætninger skærpes mere og mere, erfarer flere og flere mennesker dette – i hvert fald i den vestlige verden.

I de sidste mange hundrede år har den 'objektive' videnskab med naturvidenskaben i spidsen høstet stor succes, men dette har haft sin egen dyrt betalte pris, som udtrykker sig i mange forskellige forhold i dag, bl.a. den psykiske og åndelige nød som hersker i vesten. Menneskets intellekt er blevet opprioriteret, udskilt og selvstændiggjort fra menneskets totalitet. Konsekvensen har været en emotionel, følelsesmæssig og åndelig undertrykkelse.

Freud og hans teorier og erfaringer betød en revolution inden for psykologien. Han rettede sit eget og andres blik mod det såkaldt ubevidste i menneskets følelsesliv, som efter hans mening styrede væsentlig mere af menneskets handlinger, end den daværende videnskab ville vide af. Freud blev starten til en bølge af forskellige teorier og terapier på psykologiens område, som jeg i dette arbejde vil komme ind på i takt med min berøring med disse i min beskrivelse af min udvikling.

Dette arbejde kunne for så vidt lige så godt være lavet under faget psykologi, men dette var ikke mit valg, da jeg som student skulle vælge fag. Og det har også sine grunde, som jeg nu kan se klarere end jeg kunne dengang. At jeg for nu godt 10 år siden valgte at immatrikulere mig på faget sociologi og ikke på fx psykologi ser jeg nu delvis som et udtryk for mine daværende muligheder og drømme om at kanalisere mine ubevidste aggressioner ind i et politisk regi.

Dengang blev de kritiske videnskaber – herunder marxismen – fremstillet ikke kun som alternative, politiske og mere 'rigtige' videnskaber for en bedre udvikling af intellektet, men også samtidig som et følelsesmæssigt rum, hvor der var plads til udlevelse af kollektive aggressioner i en solidarisk oprørende gruppesammenhæng med et dertil hørende lille håb om ikke at være alene.

I 1. gymnasieklasse kom jeg 'tilfældigvis' til at sidde ved siden af en ven, som var mere politisk kritisk end den normale konservative elev på vores gymnasium. Langsomt blev jeg også mere kritisk i politiske spørgsmål og dette mere end min sidekammerat. Efter i begyndelsen af 1. G. at have villet starte en ingeniøruddannelse blev det i stedet sociologi.

Jeg vil forsøge mig med en beskrivelse af min bevidsthedsudvikling de sidste 10 år. Jeg vil ikke alene – som i de fleste teoretiske arbejder – søge en beskrivelse og analyse af individet gennem en teoretisk intellektuel undersøgelse af det samfund, som individet lever i, for derefter at slutte mig til udtalelser om individet.

For mig at se må man skelne mellem, hvad jeg vil kalde den indre og den ydre virkelighed. Jeg går således ud fra, at der eksisterer en forskel eller adskillelse mellem det enkelte individ og den såkaldte omverden. Den psykiske indre virkelighed forstår jeg som individets opfattelse af eller bevidsthed om sig selv, dvs. en direkte indre perception af indefra kommende impulser.

Den ydre virkelighed opfattes som de impulser, som enten reelt eller tilsyneladende kommer fra den ydre virkelighed, dvs. som ikke kommer inde fra individet selv.

Jeg vil senere komme ind på denne analytiske deling og den dialektik, som eksisterer mellem disse to virkeligheder. Ud fra min egen erfaring og erkendelse, at jeg selv skaber og ser den indre verden i mit eget billede af den, vil jeg forsøge at nærme mig en erkendelse af verdenen gennem to sider: såvel gennem sindets tankemæssige konstruktion af verden som gennem bevidsthedens oplevelse af verden.

Pointen i dette arbejde er at vise, hvorledes en større erkendelse og bevidsthed om ens egen indre verden (sindet) påvirker et menneske.

Endvidere vil jeg forholde mig kritisk til mange kritiske intellektuelle arbejder omhandlende frigørelse. De fleste af de teoretiske arbejder, som jeg i tidens løb har læst, har udvist en eklatant mangel på personlige erfaringer, som efter min nuværende erfaring og viden har ført på mange vildspor, som kunne være undgået.

Mine egne sidste 10 år har groft sagt været delt i to dele. Den første var en teoretisk beskæftigelse hovedsageligt med marxistiske teorier og den anden del var hovedsageligt konkret arbejde med min egen person, psyke eller hvad man nu vil kalde det.

Efter min beskrivelse og diskussion af forskellige metoder, som jeg har prøvet i min personlige udvikling (psykoterapi, meditation, healing og arbejde med drømme), vil jeg forsøge en sammenligning af de to større grupper, som begge er kritiske over for dette samfund, nemlig venstrefløjen og den nye såkaldte vækstbevægelse ('growth-movement').

Denne nye vækstbevægelse, som i de sidste 10–15 år er vokset ganske anseligt i vesten, vender sig stadig mere mod østens visdom og filosofi, og det er derfor også naturligt at søge en forklaring på dette fænomen.

Denne interesse for østens viden er såvel teoretisk som praktisk. Jeg vil forsøge at finde de frigørende elementer, som ligger i østens viden, og diskutere, hvorvidt og hvordan disse evt. kunne påvirke en vestlig frigørelsesstrategi.

Forenklet kunne man sige, at vesten gennem videnskaben hovedsageligt har været interesseret i den ydre virkelighed, mens østen hovedsageligt har været interesseret i den indre virkelighed gennem meditation og religion. Umiddelbart ser det ud til, at videnskab og religion er langt fra hinanden, men måske er der alligevel punkter, hvor de kan mødes.

næste side


© 2019 by Michael Maardt • frigørelsens-paradoks.dk