Frigørelsens Paradoks

Indledende kommentar 2002

Denne tekst blev skrevet på dansk 1980 som en magisterafhandling ved Sociologisk Institut, en del af Københavns Universitet, Danmark.

Magisterafhandlingen til titlen mag.scient.soc var mit tredie forsøg på at afslutte mit sociologistudium. Det første handlede om om 'Sport under kapitalismen', som jeg arbejdede på, mens jeg boede i Bremen ca. 1976, og andet forsøg om handlede 'Familiens historie', som jeg arbejdede på under min tid i AAO, må have været 1977-78.

Jeg afleverede 199 sider, en diskussion (på tysk findes Auseinandersetzung, som desværre ikke findes på andre sprog) af to polariter af teorier eller ideologier om emancipation: Freud contra Marx, marxisme contra spiritualitet, individuel contra social emancipation. Som basis beskrev jeg min livshistorie og byggende på denne basis præsenterede jeg en teori for disse to ideologier, men hele tiden under undersøgelsen stødte jeg ind i spørgsmålet: 'Hvem er jeg' eller rettere: Hvem eller hvad er Jeg'et? I de sidste tre uger af skriveprocessen var jeg permanent i en bevidsthedstilstand, som er meget svær at beskrive.

De dengang meget marxistiske og intellektuelle lærere ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, som skulle vurdere min afhandling, var i det mindste ærlige og sagde til mig: 'Michael, vi forstår ikke et ord!' Så skrev jeg 40 sider i universitær jargon, som vi så diskuterede. Vi var selvfølgelig ikke enige, men jeg fik min mag.scient.soc.

På dette tidspunkt i menneskehedens udvikling er vi ved et vendepunkt, en forandring af paradigma inclusive en ny måde at betragte den mennesket og den menneskelige bevidsthed. Vore fælles teorier er reflektioner af vor realitet (virkelighed), og da vor realitet består af flere lag eller dimensioner, har vi brug for nye teorier og diskussioner af disse forskellige lag og dimensioner.

Da Albert Einstein og danskeren Niels Bohr diskuterede, kunne kun få mennesker (12 siger man) forstå. At sige, at disse teorier er uvæsentlige, blot fordi få forstår dem, er ikke korrekt. Disse teorier var og er stadig meget vigtige for vor kollektive bevidsthed. De filosoffer, som mødtes i det 19. århundrede i Tyskland, har hævet vor kollektive bevidsthed til et højere niveau.

Jeg tænker på Heidegger, Kant, Kierkegård (dansker), Hegel, Karl Marx og mange andre. Har du nogensind tænkt på, hvorfor alle disse højt begavede personer netop var i Tyskland på samme tidspunkt. Tilfælde? Måske. Jeg kunne fortælle en lignende historie om Mozart, Beethoven og mange flere af de klassiske musikgenier. Samme historie, samme land.

Uden disse tanker og deres arbejder ville vi være fattigere. Disse filosofiske diskussioner - ligesom de tilsvarende i den græske kultur - har haft stærk indflydelse på de teorier, som senere i menneskets udvikling er blevet frembragt. Hvad jeg vil sige med dette: Du behøver altså ikke at føle dig dum, hvis du ikke forstår et ord.

Det komiske eller paradoksale ved denne sag, er: De personer, der har studeret 'Kapital-logikken', har de bedste chancer for at forstå denne tekst rent intellektuelt. Denne interpretation af 'Das Kapital' af Karl Marx var omkring 1970 ved visse universiteter i Danmark og Tyskland gængs - alle intellektuelle og 'revolutionære' studenter har læst Das Kapital. Jeg beskæftigede mig i hele to år udelukkende med at begribe disse teorier.

Fra Karl Marx og hans dialektiske metode lærte jeg: Fra det Konkrete til det Abstrakte og igen til det konkrete som Fremstilling. Denne videnskabelige metode (undersøgelse og fremstilling af 'stoffet' benyttede jeg (u)bevidst for at skrive mit første hæfte 'Brug din PC optimalt'! Dette hæfte blev i Danmark og Tyskland en bestseller.

Da jeg var 23, flyttede jeg til Tyskland. Jeg levede med mange mennesker. Jeg oplevede meget og langsomt blev jeg klar over, mit emotionelle liv ikke var, som jeg forestillede mig. I stedet for emotioner, havde jeg tanker. Tanker havde erstattet mine emotioner og følelser. Mine emotioner var meget undertrykt. Jeg oplevede det som angst, og i 1975 begyndte jeg med psykoterapi.

Tilsyneladende er den menneskelige bevidsthed siden grækerne blevet identificeret med det, som vi idag kalder jeg'ets selvstændige bevidsthed, bundet i tid og rum. Efter i nogle år at have arbejdet med kropsterapi, massage og drømme, begyndte jeg med meditation. Her lærte jeg en på en rolig og temmelig kontrolleret måde bevidsthedstilstande at kende, for hvilke vor kultur mangler ord eller begreb.

I den tilstand, som kaldes meditation, taber den fysiske virkelighed stadig mere sin betydning i det samlede bevidsthedsrum. Den befinder sig i baggrunden, mens andre dele eller dimensioner af bevidstheden fremtræder, ikke som krystalklare objekter, men snarere som svævende stemninger. Det kræver lang tid at vænne sig til dybere tilstande af meditation. Ofte må man vente en halv time, indtil en bestemt tilstand indtræder, og først så er det muligt, at udforske denne tilstand.

Hovedparten af denne tekst er koncentreret stof, fortættede, abstrakte tanker. Jeg blev stadig mere optaget af den sig fremadskridende tankeproces, som selv var objekt for mit studium. Jeg studerede tanker eller rettere tænkning som en proces, som en dimension af bevidstheden. Og stillet over for denne oplevelse blev tænkningen objektet. Mennesket i vor kultur udviklede sig hen imod et tænkende væsen. Vi lægger mere vægt på tænkning end på oplevelse.

Hvis man vil studere tænkningen, nytter det ikke ret meget at benytte den del af bevidstheden, som er så stærkt identificeret med tænkningen. Dybt i bevidstheden findes et sædskorn, som med den rigtige næring blomstrer til et lys, som neutralt kan anskue bevidsthedens rum. Vesten har, bortset fra de okkulte skoler, ingen tradition i udviklingen af dette sædskorn, i modsætning til Østen, som allerede gennem flere tusind år har en sådan tradition. Meditation betyder at give næring til dette frø. Det mærkværdige ved meditation er, at man intet aktivt kan gøre. Man bliver nødt til at åbne sig over for det ukendte.

Fortsættelse af diskussionen mellem Marx og Hegel

Tankerne i dette skrift lader sig betragte som en fortsættelse af diskussionen mellem Marx og Hegel. Disse forfattere var søgende mennesker, som viede en stor del af deres liv til tankeprocesser, vor tænkemåde og specielt logik i flere forskellige former. De arbejdede begge med den dialektiske logik. Karl Marx arbejde med den dialektiske forskningsmetode er fantastisk.

Da jeg som 20-årig læste Marx, var jeg især fascineret af tankeudviklingen mellem det abstrakte og det konkrete. Det foreliggende skrifts intellektuelle grundlag er mine erfaringer og min anvendelse af meditation under den selvstændige udvikling af tanker sammen med mit kendskab til den dialektiske metode. Begreber og ord var altid et problem inden for psykologien og filosofien.

Begreberne Jeg, Ego, Vidne, Bevidsthed, Intellekt, Fornuft osv. er svære at differentiere. Begrebet vidne var mig ubekendt, indtil jeg kom i forbindelse med Østens lære. Den neutrale oplever in den meditative bevidsthedstilstand bliver kaldt Vidnet. Vidnet erkender direkte og uden formidling fra andre dele af den samlede bevidsthed.

I dette skrift betegner begrebet Ego Menneskets Selvbevidsthed. Begrebet ego bliver ofte benyttet for at betegne noget negativt. Jeg benytter ikke begrebet på denne måde, snarere som dagligdagsbevidstheden, som Jeg'ets selvbevidsthed i vor kultur. Intellekt og ego ligger nær hinanden begrebsmæssigt. Ordet intellekt betegner den ensidige anvendelse af analyse, logik og fornuft for at forstå noget.

Efterfølgende taler jeg om en bevidsthedstilstand, som jeg betegner som Yin-Yang forhold. I en sådan tilstand er grænsen mellem subjekt og objekt flydende. Denne tilstand lader sig sammenligne med en babys tilstand, i hvilken babyen ikke kan skelne mellem sig selv og den ydre verden, fordi den endnu ikke har udviklet et Jeg.

Vi er forskellige i vore mentale universer. En forfatter forsøger at knytte mentale billeder, tankerækker, tankeprocesser og henvisninger til fælles erfaringer i håbet om at formidle læseren et mentalt billeder, som svarer til forfatterens. Problemet med nye mentale omgivelser, som endnu ikke eller næsten ikke tidligere er beskrevet, er at forfatteren intuitivt må skabe billeder fra læserens mentale univers. Den følgende række af tanker kan sammenlignes med et tilsyneladende ustruktureret kaos, et spindelvæv af forskellige strenge.

For en forfatter er kernen af tankerækker ikke altid bekendt. Sådan var det i hvert fald for mig. Tankerne udviklede sig så at sige af sig selv, dannede egne betingelser, som igen frembragte nye tanker osv.

Ligesom den menneskelige tidsmæssige selvforståelse udvikler sig spiralagtigt, ofte cyklusmæssigt kredsende om eet og det samme tema - måske over flere år - ligeså forsøger sindet med forskellige metoder eller ud fra forskellige startbetingelser at arbejde sig fremad i retning af en afklaring af et såkaldt problem.

Skriftligt kan jeg desværre kun skrive et bogstav, et ord og en sætning ad gangen. Vor bevidsthed beskæftiger sig imidlertid ofte samtidig med flere forskellige ting. Pludselig indsigter, aha-oplevelser og intuitiv forståelse kan meget svært beskrives gennem sætninger, som skrives efter hinanden. Ofte må man skrive flere sider for blot at give en antydning af, hvad der skal formidles.

Lad os forestille os løsningen på en gåde. Vi har en fornemmelse, men kan ikke formulere det. Undervejs viser det sig, at gåden lader sig opdele i flere, ganske vist mindre, men forskelligartede gåder. Dele af løsningen af en gåde er måske en betingelse for forståelsen af en del af en anden gåde osv.

Den tilsyneladende løsning af flere gåder foregiver at være den snarlige løsning af den større gåde - pludselig ser man imidlertid, at en betingelse inden for den lange række af tanker aldrig blev bevist. Den var kun en vag ubevidst antydning, som måske byggede på en tradition eller et tabu. Man bliver nødt til at begynde forfra, at nærme sig gåden med friske øjne.

Yderligere viser det sig, at den traditionelle logik slet ikke er tilstrækkelig til løsningen af gåden. Man er tvunget til at være yderst kreativ og intuitiv, for at være åben over for alle tænkelige metoder af erkendelse. En labyrint er to-dimensionel. En multi-dimensionel labyrint er et bedre billede for denne slags sammensatte strukturer, af hvilke vor bevidsthed består.

Før du læser originalteksten, tænk venligst på, at denne tekst blev skrevet i 1980, da jeg var 28.

næste side


© 2019 by Michael Maardt • frigørelsens-paradoks.dk